En af de første fiskestænger jeg havde mellem hænderne var en stang fra Berkley. Berkley stangen var en relativt billig stang men den opfyldte helt klart alle de behov jeg havde til en god all round spinnestang der kunne bruges både til fiskeri på kysten og i åen på daværende tidspunkt. Sidenhen har jeg haft flere Berkley fiskestænger.
Berkley producerer kvalitets fiskestænger til den prisbevidste forbruger og har også mange forskellige typer stænger i sortimentet. Derudover er virksomheden kendt for et bredt udvalg af endegrej og øvrigt udstyr til fiskeri. Det er f.eks Berkley der står bag kendte produkter som Trinelene fletline, powerbait og GULP alive der er kunstigt agn og gummi imitationer af krebs og hvirveldyr.
Berkley er en amerikansk virksomhed der blev grundlagt i 1937 af den kun 16 årlige Berkley Bedell der solgte hjemmelavede fluer der blev bundet af hår fra familiens hund Stubby og fjer fra høns fra baggården. Sidenhen har virksomheden udviklet sig til at være en af de største spillere på markedet for salg af fiskegrej og udstyr til fiskeri.
Berkley har også oprettet deres eget “conservation institute” hvor de aktivt spiller en rolle i miljø beskyttelse og hjælp til truede fiskearter og vandmiljøer.
Skal jeg fremhæve en stang der har sat sit præg på min lystfiskerkarriere må det klart være Berkley SSGS. Med denne stang i hånden har jeg fisket kilometervis af både å og kyststrækning og et par fine havørreder er da det også blevet til. DDGS serien blev taget af markedet, men er her nu igen i en nyere 2011 udgave som kun klart kan anbefales. SSGS Titanium koster fra 999,- og opefter. Stangen er 2-delt og fås i 14 forskellige udgaver så der er rig mulighed for at finde en stang til lige præcist dit behov. Især det lidt lange modeller på 11-13 fod er særligt interessante for kystfiskeren der gerne vil lidt kunne kaste lidt længere ud. Der er andre Berkley fiskestænger der også er interessante. F.eks. ser Phaser serien spændende ud. Jeg har dog ikke haft glæden af at prøve den endnu.